Om Klinik Vivo

Klinik Vivo (tidligere Vivo Fysioterapi) er en specialklinik for dig, der har eller har haft kræft, og som oplever smerter, stramhed, hævelse eller nedsat bevægelighed efter kræftbehandlingen. Vi har afdelinger på Frederiksberg i København og i Risskov ved Aarhus.

Alle vores behandlere har specialiseret sig i senfølger efter kræft, og vores lymfødemterapeuter er uddannet efter Földi-metoden. Vi hjælper blandt andre patienter efter brystkræft, underlivskræft, hoved-/halskræft, prostatakræft og modermærkekræft, også længe efter at behandlingen er afsluttet.

Vi startede i november 2018 på Frederiksberg som Vivo Fysioterapi og åbnede i Risskov i februar 2023. På Frederiksberg er teamet siden udvidet med en metakognitiv terapeut, en akupunktør og flere fysioterapeuter, så vi kan hjælpe med både de fysiske og de mentale senfølger.

Vi ved, hvor meget det betyder for hverdag og livskvalitet at få afhjulpet de gener, der opstår efter kræftbehandling. Derfor deltager vi løbende i kurser og konferencer og arbejder ud fra den nyeste viden.

Alle behandlere har specialiserede kompetencer og har i flere år hjulpet mennesker med deres gener/senfølger efter behandling af bl.a. brystkræft, underlivskræft, hoved-/halskræft, modermærkekræft og andre kræfttyper, samt generelle kroniske smerteproblematikker.

Helhedsorienteret fysioterapi

Hos Klinik Vivo arbejder vi helhedsorienteret i vores undersøgelse og behandling.

Vi ved gennem mange års erfaring, hvor vigtigt det er at behandle kroppen som en helhed, selvom det kun er et afgrænset område, hvor skaden er. Ved at arbejde med dette behandlingsprincip får vi de bedste og mest vedvarende resultater.

Den manuelle behandling er en stor del af vores behandlingstilgang, og vi bruger derfor altid hænderne til at undersøge og behandle vores patienter. Vi kombinerer det manuelle med relevante øvelser og træning. Derudover bruger vi apparaterne Deep Oscillation og Lympha Touch som supplement, når det er relevant.

Det er vigtigt for os, at der skabes et trygt miljø på vores klinik, hvor der skal være plads til de svære samtaler. Alle vores behandlingsrum er derfor lukkede.  

Fælles plan for behandlingen

Behandlingsforløbet er et samarbejde mellem dig som patient og os som behandlere. Det er derfor afgørende, at målet for behandlingen bestemmes i fællesskab, så du får det mest optimale og hensigtsmæssige behandlingsforløb. Vi vil derfor løbende i fællesskab vurdere, hvor langt vi er fra målet, og om fortsat behandling er relevant.

 
 
 
Specialiseret fysioterapi, senfølger efter kræft, behandling af senfølger efter kræftbehandling, arvæv, stråleskader, lymfødem efter kræft

Foredrag / undervisning

Klinik Vivo tilbyder også foredrag og undervisning for både patientforeninger, patienter, fagpersoner og andre interesserede. Kontakte os gerne ved interesse.

 

Teamet på Frederiksberg

 

Mina C. Nielsen

Medejer, fysioterapeut og lymfødemterapeut

Marie-Louise Juul Jensen

Fysioterapeut og Lymfødemterapeut

 

Line Willeberg

Medejer, fysioterapeut og lymfødemterapeut

Hrefna Heimisdóttir

Fysioterapeut og Lymfødemterapeut

 

Caroline Gregersen

Medejer, fysioterapeut og lymfødemterapeut

Karin Laursen

Kræftsygeplejerske og Akupunktør

 

Julie Thorsted

Kræftsygeplejerske og metakognitiv terapeut

 

Fysioterapeuter - Aarhus

Luise Gade Thomadsen

Fysioterapeut og lymfødemterapeut